Efter en noget urolig nat vågnede Aksel som den første ved 7-tiden. Morgenmadsbuffetten åbnede 7.30, men inden vi fik gjort os klar var klokken allerede lidt i 8. Det var en ok morgenmadsbuffet - dog ikke noget at skrive hjem om, særligt ikke i forhold til svenske standarder. Der var dog juice, nutella, knækbrød, frugt og chiagrød (til Astrid) og så var børnene fint tilfredse.
På trods af en målsætning om at komme lidt tidligere afsted i dag kom vi først afsted til, hvad der efterhånden syntes standardtid, klokken 9.30. Første stop: SPAR, hvor vi købte lidt ind til frokost og hvad vi ellers manglede af småting, og så var det ellers bare op ad bakke og ud af byen. Det var en helt fantastisk smuk tur ud af byen - gennem smalle gader med haver i et overflod af blomster. Forbi et lille hus med kyllinger ud til vejen. Her var der helt små ællinger som hønemor havde udruget og fem små kyllinger i et andet bur.
Vi gik forbi nyttehaver og forbi Gudhjem campingplads og kom ad små stier og over en lille å. Først da vi nåede Melsted Badehotel, hvor vi mødte et lokalt ægtepar som fortalte os at vejen videre nok ikke var mulig med vognene, måtte vi lægge hovederne i blød. Aksel ville meget gerne videre af kyststien, så vi blev enige om at Ida skulle tage børnene videre af kyststien mens Mads tog vognene ud til den store vej hvorefter vi ville mødes igen ca. 1 km derfra. Ida og børnene kom igennem et smukt landskab; efter at have passeret en lille fold med får kom de til den smukkeste klippestrand. De nåede da heller ikke helt til campingpladsen førend Mads kom os i møde fra den anden retning. Børnene var nemlig gået helt i stå med at kaste sten i vandet. Sammen fulgtes vi det sidste stykke til vores ting ved campingpladsen. Mads havde endda nået at købe kaffe på campingpladsen - win!
Kyststien fortatte ad cykelstien og vi valgte nu at sætte lidt fut i vognene og tog et længere stræk i lidt højere tempo. Da kyststien igen drejede fra blev vi dog lidt overmodige og lod os rive med ud på endnu en smal, ukendt stå. Til at starte med gik det rigtig fint, men så begyndte klippebakkerne at komme. Vi måtte sande at vi skulle have lidt frokost at køre videre på hvis vi skulle klare det. Der var ingen mennesker i nærheden og heller ingen bænke, så frokosten blev nydt på stien - der kom da heller ingen, så vi var ikke i vejen for nogen.
Efter frokosten fortsatte vi, men da vi kom til Randkløve Skår måtte vi give op. Særligt fordi Astrid efterhånden var blevet rigtig træt og med en sovende pige i vognen var det helt umuligt at fortsætte ad besværlige klippestier. Ved Randkløve var der en sti som førte ud til vejen igen. Det var desværre også verdens længste sti; op ad bakke i to smalle hjulspor som var tilgroet af højt græs. Til tider føltes det so om at det havde været nemmere at blive på kyststien. Det var det sikkert ikke. Endelig kom vi op til cykelstien. Pyha. Herfra var det mere op ad bakke... Det føltes dog som det rene ingenting i forhold til det vi netop havde overstået. Herfra var det bare derudaf til Listed.
Vi havde fået lov til at låne Karen og Lars' hus i Listed. De selv var desværre på Sjælland mens vi var på Bornholm. Vi satte teltet op i deres forhave og gik så til Høl strand. Hvilken perle! Beskyttet af klipper til begge sider var der en lille strand. Vandet var dog lidt koldt, men det holdt ikke børnene tilbage. Der var dog et lille mellemrum mellem nogle store sten hvor vandet var varmere og det nød børnene. I vandet fandt vi også mange små rejer, som Aksel prøvede at fange, men uden held. Han var ret fortørnet over at vi kke havde et fiskenet med.
Der var intet indkøb i byen og alle restauranterne var lukkede, så vi måtte derfor bruge noget tid på at finde et sted som bragte mad ud. Det lykkedes heldigvis til sidst og vi kunne spise pizza i baghaven til aftensmad.
Aksel faldt forholdsvist tidligt i søvn, men det samme gjaldt dog ikke for Astrid. Hun var derfor med til planlægningen af næste dag. Vi var nemlig i vildrede, for vi havde egentlig planlagt at besøge Brændegården i morgen - den ligger tæt på Listed - men den holder lukket mandag og tirsdag. Typisk! I stedet besluttede vi os for at gå videre, eventuelt til Nexø. Som kompensation for Brændegården måtte vi tænke kreativt. Vi landede på at turen i stedet måtte gå forbi NaturBornholm, et sted som Aksel havde gemt en brochure fra lige siden Rønne. NaturBornholm har nemlig åbent alle dage. Til gengæld så ligger det i Aakirkeby, og der går kyststien ikke lige forbi.
Nu var beslutningen efterhånden truffet; vi kommer ikke hele kyststien rundt denne gang, men det er også helt i orden. Vi ser hvor langt vi har lyst til at gå i morgen. Godnat.