Aksel havde skreget og grædt efter vand i nat og havde også vækket Astrid. Øv. Prisen for pizza er høj og den betales med dårlig søvn. Der gik længe før han faldt i søvn igen.
Om morgenen mens børnene stadig sov, fik vi pakket det meste udstyr ned. Vi spiste morgenmad på terrassen og var videre på kystien klokken 9.30 endnu engang, på trods af ihærdige forsøg på at komme tidligere afsted. Vi fulgte kyststien til Svaneke efter et langt stop på en legeplads. Det var en fin og lidt udfordrende tur. Aksel gik hele vejen selv. I Svaneke spiste vi en formiddagsis og handlede lidt til frokost og aftensmad, inden vi gik videre til Hullehavn Camping hvor vi spiste frokost. Fra campingpladsen gik vi ad cykelstien til Aarsdale, da vi af to mænd som gik ad kysstien i modsatte retning, havde hørt at denne del af stien var meget klippefyldt. Astrid sov og vi gik i rask fart.
I Aarsdale, som i øvrigt er. en meget charmerende by, så vi en gammel mølle hvis vinger drejede rundt. Det opdagede Aksel og vi blev alle forundrede, for det kunne vi ikke huske at have set før. Vi gik op til møllen og her mødte vi en ung mand som fortalte hvordan møllen virkede. Han viste os hvordan man med et snoretræk kunne åbne og lukke for vingernes klapper så man kunne styre hvor hurtigt vingerne drejer rundt. I møllen, der er fra 1876, har man lavet mel helt frem til 2003! Nu er det et museum og vi kunne forstå at det kræver utroligt meget vedligehold at holde en mølle igang, da den hurtigt bliver fyldt med vand når den ikke drejer rundt. Det var helt fantastisk at være inde i møllen mens vingerne drejede og mærke hvordan det hele rystede og knagede. Det var som om, at det kun var de store mure der fik konstruktionen til at blive stående.
Fra Aarsdale Mølle gik vi ad cykelstien videre til Nexø. En længere tur ud over marker ad små landeveje. I Nexø fandt vi en bus som heldigvis gerne ville tage os med til Aakirkeby. I Aakirkeby gik vi til den nærmeste campingplads, som var en meget lille en af slagsen og som overvejende var bosat af ældre mennesker. Mange af dem hollændere, af en eller anden grund. Der var ikke meget at lege med for bønene, men der var da en trampolin som især Astrid var meget glad for.
Vi havde fortsat en udfordring med at få hentet den ødelagte trækvogn i Hasle. Mads undersøgte mulighederne for at tage en bus og det viste sig at det ville tage 2 timer (!) for kun én vej... Derudover er busserne stjerne-dyre at rejse i på Bornholm, og retur gik der ingen busser. De havde udlejningscykler på campingpladsen og vi fandt derfor på at Mads jo "bare" kunne cykle til og fra Hasle. Det var en lille smuttur på ca. 25 km hver vej. Alt i alt var det det bedste bud, så efter teltet var slået op og vi havde spist aftensmad (som stod på dehydreret tomatssovs med pølser til) cyklede Mads afsted.
Turen til Hasle var forholdsvis nem, selv på sådan en halvflad damecykel, omend lidt ensformig. Fremme ved campingpladsen stod trækvognen hvor vi havde efterladt den, sammen med den rygsæk vi også havde købt i vores panik. Det var nu ret heldigt, for vi havde egentlig planlagt at vognen skulle spændes fast på cyklen med en masse spændestropper, men mens vi havde været væk var vognen vist skrumpet lidt i vores bevidsthed. I virkeligheden var den aaaalt for stor til at hænge på cyklen. Rygsækken, derimod, var faktisk stor nok til vognen, så vognen kom på ryggen og så gik det ellers tilbage igen.
Det viser sig at Rønne lægger i en forskydning og altså ligger lavere end resten af Bornholm. Den lille detalje forklarer måske hvorfor det var nemt at cykle til Hasle, mens turen tilbage føltes dobbelt så lang (måske også fordi rygsækken var temmelig tung). Sådan en damecykelsaddel ser måske komfortabel ud ved første øjekast, men den bliver altså rigtig ubehagelig at sidde på efter cirka tre timers cyklen! Mads var tilbage igen omkring klokken 22, med en velfortjent kold sodavand fra byens tankstation. Vi fik lige siddet lidt udenfor teltet inden vi gik trætte i seng.