Lidt i syv vækkede en glad Aksel hele teltet. Astrid syntes det var vældig festligt og børnene grinede og legede mens vi pakkede soveposer sammen og tog tøj på. Morgenmaden stod på havregrød med sukker! Det havde regnet om natten så græsset (og teltet for den sags skyld) var rigtig vådt. Det gjorde ikke børnene noget, for de havde gummistøvler og regnbukser på, men vores vandrestøvler blev hurtigt gennemblødte. Suk. Nå, men der var meget der skulle pakkes sammen inden vi kunne komme afsted. En flok krager havde brugt teltet som skydeskivet, hvilket lige krævede lidt ekstra rengøring. Det viste sig heldigvis at den nye vogn var nem at pakke - gitteret gjorde det simpelt at spænde ting fast.

Så, omkring 9.15, var alle mand klar og på vej mod Hammershus. Den ødelagte vogn lod vi stå i Hasle.

Vi startede turen med en pause - nemlig med et stop i bageren i Hasle. Mor og far var vist lidt sultne, for vi gik derfra med 3 snegle, et skagenshorn og en croissant. Kyststien løb herfra langs med cykelstien til Helligpeder. En meget smuk strækning uden de store udfordringer - ud over en masse tissestop.

Efter fiskelandsbyerne begyndte opstigningen mod Jons Kapel, og det var ikke for små børn! Vi måtte hjælpes ad med både trækvogn og klapvogn og vi kunne knapt stå fast på underlaget. Efter den første stejle stigning var stien forholdsvis fredelig at gå på, og da vi nåede til det sted hvor man kunne gå op til P-pladsen ved Jons Kapel stillede vi vogne og tasker for at gå ned til Jons Kapel. Frokosten blev spist ved toppen af trappen til stor fornøjelse for børnene. Så gik det ellers nedad og Aksel var ikke til at følge med; hér var der klipper at klatre på! JUHU! Han havde spurgt efter klipper lige siden vi ankom til Rønne i går. Astrid tog også turen ned, dog i et lidt mere roligt tempo. Der var rigtigt fint ved kapellet, om end der var mange mennesker, men sådan er det jo med seværdigheder.

Vi havde set at kyststien ville være fyldt med trapper omkring og efter Jons Kapel så vi fulgte mylderet ud til P-pladsen og derfra videre langs cykelruten. Den viste sig at være rigtig fin og nem at gå på. Astrid sov kost herefter. Oppe ved Pissebækken (ja, det hedder den) kunne vi så igen vælge mellem cykelruten og kyststien på strækningen op mod Hammershus. Mens vi tænkte fik vi fyldt vand på flaskerne og Aksel og Ida gik ned og så Pissebækken (der stod "Vandfald" på skiltet). Vi var vist blevet lidt trætte af at gå på asfalt, eller også havde vi en kollektiv hjerneblødning, for vi valgte at begive os ind på kyststien, langs kysten, og op til Hammershus. Til at starte med var stien rigtig fin, men efterhånden som vi kom længere blev den mere og mere klippefyldt. Lidt udfordrende, men det skulle blive værre endnu. Strabadserne vækkede da også Astrid. Her var omgivelserne som lyng-hede, men med store klippefremspring. Aksel gik og ledte efter dyrelorte og deres ejere og pludselig kunne vi se de skyldige! En stor flok gider havde slået sig ned midt på stien.

Det syntes børnene var ret skørt. De flyttede sig heldigvis da vi gik hen imod dem. De stod selvfølgelig på en særlig bøvlet skrænt som vi måtte have hjælp til at komme op ad. Det var cirka her omkring at vi begyndte at overveje om det mon havde været en god idé at gå denne vej, men alternativer var der ikke rigtig, så vi måtte bare hanke op i os selv og gå videre. Humøret var heldigvis højt og naturen er spektakulært smuk her syd for Hammerknuden.

Efter flere strabadser, og kæntrede vogne, kom vi ind i en skov (en klippe-skov som Aksel kalder det). Her mødte vi et ægtepar, som også gik kyststien - eller i hvert fald dele af den. Kvinden havde vandret kyststien på 3 dage, og de syntes begge vi, og især børnene, var ret seje. Heldigvis gik der nu en sti som førte længere ind i skoven. Den var ikke helt problemfri, men trods alt langt bedre end det vi lige havde været igennem. Nu føltes det endelig som om, at vi kom lidt fremad igen. Sådan gik det lige indtil vi kom til en skillevej hvor vores sti mødte kyststien. Nu kunne vi vælge at gå ned af en smal, men meget smuk sti, til en dal som gik rundt om Hammershus, eller vi kunne vælge den mere sikre skovsti ind gennem skoven og op til P-pladsen ved besøgscenteret. Fulde af overmod valgte vi den første løsning og det fortrød vi ikke! Stien var helt utrolig smuk, omgivet af blomstrende ramsløg, og slet ikke så svær som det vi ellers havde været igennem. Her var det trods alt kun en trappe på 10-20 trin som vi skulle passere. Og, nå ja, så lige en lang opstigning op til broen, som førte alle de mange mennesker fra Hammershus besøgscenter til selve Hammershus. Pyha, vi klarede den, og nu måtte det altså være is-tid her ved Hammershus.

Bedst som vi havde fået vores is, råbte Aksel pludselig "Thomas Raagaard!" og så løb han ellers ud mod toilettet. Og rigtigt nok, der var Thomas jo sammen med sine forældre. Sikke en overraskelse. Thomas er Aksels' pædagog fra skovbørnehaven. Aksel havde godt fortalt at Thomas var på Bornholm i weekenden, men at de ville se hinanden var trods alt usandsynligt. Vi fik en god snak, og Thomas' forældre hjalp os med at finde en god vej videre til Sandvig. Det var begyndt at blæse en del, og sorte skyer fik os til at tage de sidste 2.5 km i høj fart. Aksel ville dog ikke sidde i vognen, så han hjalp med at trække i stedet.

Først lidt i 18 var vi ved campingpladsen. Nu var det ellers om i en fart at få sat telt op og lave noget aftensmad. Vi fik Mac & Cheese med dehydrede svampe - det fungerede rigtig godt og var tilpas salt. Aksel var meget træt, så han kunne ikke rigtig overskue andet end rugbrød med makrel og en mathilde kakaomælk som vi købte i kiosken. Campingpladsen var ikke værd at skrive hjem om. Den var meget slidt, og der vi ingen varmt vand i hanerne på toilettet. I øvrigt skulle man bruge et adgangskort hver gang man skulle på toilettet og dem havde vi kun ét af. Lidt besværligt ... I øvrigt virkede stedet ikke specielt interessant, så selvom vi hjemmefra havde planlagt med 2 nætter her valgte vi kun at tage 1 og så gå videre i morgen. Vi undersøgte mulighederne for at bryde turen til Gudhjem over i 2. Den eneste mulighed for det var dog at tage en overnatning i en shelter, så vi udskød beslutningen til i morgen. Vi var trætte og gik tidligt i seng.

🐳 🕊️🐺🚝🚑🚎🚚🚒🚡🏍️+🎰🐘+🦏🦩🐍🐈🐠🐗

🌴🦤🦭🦕🦅🦈🐋🦑🦖🦣🦎🐬🐆🪼🦦AKSEL🍐🍇🥝🍆🥐🌽🥖🥕🍓🥔🫑🥑🫐🍈🫚🫛🫒🥦

,