Aksel var urolig i nat - han vågnede midt om natten og kunne ikke forstå hvornår vi dog skulle afsted. Heldigvis sov han lidt videre i vores seng. Klokken 05.15 var alarmen sat til, men Ida vågnede allerede inden uret viste 5. Ida slukkede vækkeuret, lod drengene sove videre, og gik ud og gjorde sig lidt klar. Vi havde lagt alt tøjet frem så det var lige til at hoppe i.
Lidt senere fik hun vækket Mads og vi fik sammen gjort klart til at komme afsted, klokken 5.45 vækkede vi så børnene og kom dem i tøjet. Aksel var glad da han vågnede - endelig var det tid og klokken 6.10 sad vi alle i bilen, klar til at køre, kun 10 minutter senere end planlagt. Det var heldigvis helt OK, for der var lagt tid til forsinkelser ind i planen Aksel ville meget gerne have sin dyne med, så vi lavede en aftale om at den kunne komme med i bilen, men der måtte den blive mens vi var på Bornholm. Planen er nemlig at lade bilen stå i Ystad og tage færgen over med alle vores ting.
Her er lidt billeder af forberedelserne inden turen:
Ystad til Rønne
Køreturen til Ystad gik fint, men Aksel syntes den var noget lang baseret på de mange "hvornår er vi der?" og "nu vil jeg altså ikke køre længere". Vi var ved terminalen en lille time før afgang, så der var god tid til at få vognene pakket på en uautoriseret plads lige foran terminalen. Vi nåede det da også lige i tide, for bedst som vi havde hængt det sidste på vognen kom to store busser, der helt klart havde tænkt sig at de skulle parkere der hvor vi var. Hurtigt fik Mads kørt bilen væk, og Ida vores bagage, vogne og børn på sikker afstand af bussene.
Den første overraskelse viste sig allerede kort efter check-in. Vi skulle åbenbart aflevere vores bagage på en bagagevogn - vi måtte ikke tage vognen med om bord selv. Suk. En sød medarbejder mente dog sagtens at vi kunne sætte trækvognen direkte op på bagagevognen. Han hjalp endda med at få gjort plads til den. Og ja, det gik da også relativt fredeligt. Klapvognen fik vi lov til at tage med ombord (selvom den var ret overlæsset med ting).
På båden spiste vi hjemmelavede boller og så ud på det flotte, skinnende hav, som både var fyldt med hvaler og hajer ifølge Astrid. Desværre lavede Aksel et grimt styrt da han prøvede at kravle op på sit sæde, som var i midten af en sektion med 2 x 4 sæder. Han kravlede op bagfra, gennem armlænene, hvorfra han kom op og stod på knæ på armlænene. Da han stod her og kiggede sig lidt rundt faldt han pludselig forover og slog hovedet direkte mod bordkanten. Uheldigvis var der også en metalkant på bordpladen. Typisk Aksel så var det første han svarede "Jeg er okay". Men da der kom relativt meget blod ud af munden på ham var det tydeligt at han ikke var helt okay. Han hverken græd eller skreg, men blev bare en smule mut. Mads løb efter toiletpapir til blodet, og det viste sig da også at han havde fået et sår på tandkødet i overmunden samt et slag på kinden. Aksel er heldigvis en sej dreng, så han kom sig hurtigt igen, og resten af overfarten gik fredeligt.
Rønne til Hasle
I Rønne fik vi fundet alt vores udstyr, og efter et kort visit i turistinformationen gik vi mod nord. Solen skinnede og varmede dejligt og vi gik ud af Rønne og ind i Nordskoven som duftede dejligt af gran. Her fandt vi en lille rydning, hvor vi lavede picnic og spise frokost. Meget idylisk. Midt i det hele siger Aksel "Far, en myre. Vil du ikke slå den ihjel?". Paf svarer Mads "Nej, hvorfor skulle jeg det?", "For at spise den" siger Aksel og i et snuptag har han taget det kæmpestore insekt og spist den. "Det har Martin vist mig nede i børnehaven". Forbløffet og forundret griner vi - hvilken sej dreng vi har!
Efter frokost gik vi videre i Blykopperplantagen ad brede skovstier. Astrid ville have sine solbriller, men de var intet sted at finde. Så var gode dyr rådne og Mads måtte løbe tilbage til frokoststedet for at lede, men ak - brillerne var borte. Her bør det nævnes at Astrid smed både det ene og det andet ud af klapvognen i tide og utide; specielt Hugo er blevet samlet op mange gange idag alene. "Bare rolig Astrid, vi kan købe nogle nye senere eller når vi kommer hjem" trøstede Aksel.
Pludselig sagde trækvognen en mærkelig lyd fra det ene hjul og efter en grundig undersøgelse fandt vi ud af at hjulet ikke sad stramt nok på. Pyha! Vi har jo store og tunge ting i den vogn. Heldigvis kunne man bruge en kombination af Gerber og Schweizerkniv til at stramme møtrikken. Lettede kunne vi gå videre, lykkeligt uvidende om den sande skade på vognens hjul og kort efter faldt Astrid i søvn - omkring klokken 13. Kyststien var på det tidspunkt blevet til en smallere sti omgivet af gyvel og nær kysten. Aksel var i set es og brugte en masse tid på at løbe i forvejen, klatre i træer og løbe tilbage igen til os. Vi blev også udfordrede på sandede strækninger, smalle passager og stejle klitter, men ikke noget der kunne tage pusten fra os. Aksel begyndte at blive træt samtidig med at Astrid vågnede, omkring kvart i 2.
Det viste sig at vi slet ikke havde nok vand med - der var kun 1 liter i camelbak'en, og vi løb nok tør lige omkring klokken 13. Aksel havde siddet med slangen til dunken på færgen, og det skulle han nok ikke have haft lov til... Det skabte lidt panik-stemning, indtil vi kom til en P-plads med toilet hvor vi kunne fylde flaskerne. Pyha! Mere vand skal der pakkes til turen i morgen. Derfra var der ikke langt til Hasle Camping, hvor vi skulle overnatte. Aksel sad i trækvognen det sidste stræk.
Fremme ved pladsen opdagede vi at trækvognens ene hjul var knækket - uden mulighed for reparation. WHAT. Vi fik tjekket ind og fundet en plads og så måtte vi ellers finde en løsning. Efter at have talt med Thor og Susanne blev vi enige om at den bested mulighed her på Bornholm (på Kristi Himmelfartsdag endda) var at købe en ny trækvogn fra Harald Nyborg (i Rønne...) - der var ingen brugte vogne til salg på Bornholm som kunne bruges. HN lukkede klokken 17 og da klokken var 15.30 var der ikke meget tid at løbe på. Den næste bus til Rønne gik først en time senere, så taxa var nok vores bedste mulighed. Mads ringede til DanTaxa, aka en robot (ja, fremtiden er nu), og mens vi ventede på den fik vi i en fart sat teltet op. Det nåede vi lige inden den kom. Mens Mads var væk nød Ida og ungerne en velfortjent is, og fik næsten gjort teltet soveklar.
Mads havde heldigvis fået en rar taxachauffør som gerne ville vente på ham udenfor HN med slukket taxameter, og som kørte ham tilbage til campingpladsen efterfølgende. Det betød også at der ikke gik så lang tid før han var tilbage igen. Langt længere tid tog det at samle den nye vogn. Pyha. Imens Mads kæmpede med dén udfordring, fik Ida lavet aftensmad. Vi fik pasta med kødsovs - kødsovsen var heldigvis færdiglavet hjemmefra og dehydreret, så det gik ret nemt. Nu var det også sovetid for bønene, vi havde trods alt været tidligt oppe og Astrid havde kun sovet ca. tre kvarter.
Det blev en svær putning - Aksel VILLE have sin dyne og var meget ked af det. Han var svær at trøste og det tog længe før han endelig faldt i søvn. Astrid var virkelig blevet overtræt så det var en svær øvelse at få hende til ro. Inden dyne-krisen havde Ida været et kort smut i Spar efter læbepomade og lidt voksen-forplejning, så endelig var der tid til lidt øl, kage og dagbog.