Fra Jondal til Halne

Fra Jondal til Halne

Søndag d. 27. juli

Her til morgen regnede det mens vi pakkede bilen. Børnene fik plukket de sidste kirsebær og hindbær til morgenmaden og omkring klokken 10 kørte vi afsted mod Halne. Vores vandretur på Hardangervidda starter med en overnatning på Halne Fjellstuva, hvorfra vi sejler afsted i morgen tidlig. Bilen bliver stående ved Halne mens vi går. Det var en køretur på 160km. Vi valgte at køre over Odda igen, da vi skulle et smut i en friluftsbutik inden vi kom for langt ud på højsletten; Aksel er vokset ud af sine vandrestøvler. I Odda fandt vi et outlet, hvor vi fik shoppet (måske lidt overilet?) nogle regnluffer, et par overtræksbukser til Aksel, nogle støvler og andre småting til vandreturen. Der var udsigt til ustadigt vejr på fjeldet, oven i forholdsvis lave temperaturer, så vi var lidt nervøse for om vi havde nok varmt og vandtæt tøj med. Derefter spiste vi frokost på parkeringspladsen og kørte så afsted mod Halne.

afddb3ed-9fad-4b0d-8f3e-739f15f74bca
Frokost inden afgang mod Halne

Efter noget tid kom vi til Eidfjorden, hvor vejen gik igennem nogle enorme tunneler der gik i cirkler opad inde i bjerget. Vi prøvede endda en rundkørsel inde i et bjerg! De er skøre de nordmænd. Herefter begyndte vi at se os om efter et sted at holde pause. Efter noget tid kom vi til et bed and breakfast som solgte pandekager og der stoppede vi ind. Vi fik måske de største pandekager (og i hvert fald de tykkeste) vi længe har fået! Det var lidt mere end børnene kunne klare at spise og vi endte alle med at blive ret forspiste. Kort efter kom vi til Vøringsfossen, hvor vi tog et stop for at se det enorme vandfald - meget imponerende. Der var bare en kort gåtur ud til udsigtspunktet fra parkeringspladsen, som så lige langs ved vejen, hvilket passede os meget godt, for så fik vi trods alt lige bevæget kroppen lidt efter al den mad inden turen gik videre.

666a30f2-409f-47e1-a423-1f32b18d387d 5a4845c3-d790-4f90-a23f-57b908d51659 1851435d-105a-47a6-9bf6-c6a9b2abcacf

Fremme ved Halne Fjellstugu var vi lidt over 6, hvor vi havde lejet en hytte. Aftensmaden stod på hurtigmad: mac'n'cheese med stegte grøntsager til. Efter maden var lidt ude for at se på stedets høns. Da børnene var blevet puttet pakkede vi tasker til vandretur og lagde så meget som muligt i bilen af det, der ikke skal med på tur.

e1bca1d7-4dee-46d9-a54b-1f4f6b7b970e 6ac3d59a-9c17-4fb9-b30f-d087ced2b145 ea01896f-e60e-4d5e-b642-b466062cdc74 5e426cdb-2408-4519-b109-43efad857e88