21.-25. december 2018
Så blev det endelig den 21. december, og vi skulle af sted mod New Zealand fra Københavns Lufthavn. Flyet skulle lette klokken 10.30 mod Heathrow, hvorefter vi skulle til Doha og videre til Auckland. Af en eller anden grund havde vi fået valgt en flyvning med (meget) kort skiftetid i Heathrow – hvilket blev yderligere bekymrende af at vi skulle fra terminal 5 til terminal 4, hvilket ikke er så tæt på hinanden som det lyder. Det ligger faktisk i hver sin ende af lufthavnen! Derfor blev vi jo lidt bekymrede, da vores fly fra CPH først kom af sted ca. 45 minutter forsinket på grund af hård vind. Hvor den hårde vind var, var ikke til at sige. Med lidt småløb nåede vi dog heldigvis flyet videre og så gik turen til Doha. Så blev det endelig den 21. december, og vi skulle af sted mod New Zealand fra Københavns Lufthavn. Flyet skulle lette klokken 10.30 mod Heathrow, hvorefter vi skulle til Doha og videre til Auckland. Af en eller anden grund havde vi fået valgt en flyvning med (meget) kort skiftetid i Heathrow – hvilket blev yderligere bekymrende af at vi skulle fra terminal 5 til terminal 4, hvilket ikke er så tæt på hinanden som det lyder. Det ligger faktisk i hver sin ende af lufthavnen! Derfor blev vi jo lidt bekymrede, da vores fly fra CPH først kom af sted ca. 45 minutter forsinket på grund af hård vind. Hvor den hårde vind var, var ikke til at sige. Med lidt småløb nåede vi dog heldigvis flyet videre og så gik turen til Doha.
Omkring midnat den 22. december landede vi i Doha, lykkeligt uvidende om at vores bagage ikke gjorde. De timer, vi havde i terminalen, brugte vi på at gå op og ned af de lange gange og se på pudsige ting. De har for eksempel en metro INDEN I / OVER terminalen! Hvorfor ikke. Det viste sig så, da vi skulle til at boarde, at vi havde fået sæder på forskellige rækker et stykke fra hinanden. Ret kedeligt, så vi spurgte om vi kunne komme til at sidde ved siden af hinanden og fik så to sæder på hver sin side af en gang. På det tidspunkt var vi godt trætte, så vi tog bare imod pladserne og boardede flyet. Inde i flyet kunne en stewardesse dog heldigvis hjælpe os med at finde to pladser ved siden af hinanden og så var alt godt. Vi fik endda sovet lidt på den knap 18 timer lange tur fra Doha til Auckland.
Til sidst landede vi i Auckland lidt i fem om morgenen den 23., og stod længe og ventede på vores bagage. Den kom bare aldrig! Sådan kan man jo godt have det foran bagagebåndet, men vores var faktisk blevet væk, så vi måtte bruge det meste af morgenen på at udfylde formularer og skrive under på dokumenter. De mente dog at taskerne ville komme dagen efter, da de nok ikke var kommet med fra Heathrow og vi fik endda en kompensation fra Qatar på $50 USD hver, hvilket var rigtigt fint. Nogle timer efter vi var landet tog vi så ind til byen. Vores lejebil skulle vi først hente dagen efter, så det var faktisk ganske praktisk ikke at have store tasker at slæbe på i bussen, og ventetiden i lufthavnen gjorde blot at byen så småt var vågnet da vi landede på vores hotel. Vi fik tjekket ind og så gik resten af dagen ellers med at købe det allermest nødvendige tøj og toiletsager – det var en farlig cocktail af jetlag og shopping som ikke kan anbefales. Tilbage på hotellet gik vi i spa og fladede lidt ud hvorefter vi gik ud og købte aftensmad, som vi spiste på hotellet. Vi nåede knap at spise maden inden vi gik omkuld omkring klokken 19.
Næste dag vågnede vi allerede ved fem-tiden og da morgenmadsbuffeten åbnede klokken 6 gik vi derned g fik morgenmad. Buffeten var overdådig! Det bliver muligvis den bedste morgenmad vi får på denne her tur – i hvert fald den mest velassorterede. Efter morgenmaden var vi klar til Auckland – om ikke andet klar til regn, for det regnede hele dagen, ja faktisk al den tid vi var i byen. Godt op ad formiddagen besluttede vi os nu for at trodse regnen og gå ud til Auckland Museum, hvilket lå ca. 40 minutters gang fra hotellet. Al vores regntøj (ud over skaljakkerne) lå i de store tasker, så vi kom ikke frem uden at være blevet noget våde, men vi fandt dog en fin park at gå gennem på vejen derud. De kan noget med at presse regnskovsstemning ind midt i byen, hvilket er ret utroligt.
Selve museet var rigtig fint – det handlede primært om Maorierne og deres kultur, om dyrelivet og naturen i New Zealand og om vulkaner. Museet selv var faktisk et mindesmærke for de mange der blev dræbt under verdenskrigene. Især første verdenskrig var hård ved New Zealænderne. Før menneskene opdagede øerne var de (og er det stadig i en vis udstrækning) et paradis for alverdens fugle. De største af dem, Moa, kunne blive op til 3 meter høje! De blev dog spist af Maorierne, da de ankom til øerne for ca. 600 år siden. En instruktør sagde senere i spøg at de måtte have smagt fantastisk.
Efter museet gik vi ud til biludlejningsselskabet for at hente vores bil og så fik vi ellers testet vores tilpasningsevne! Vi kørte lidt rundt i byen for at vænne os til at køre i den forkerte side og parkerede så bilen for at gå tilbage til hotellet. Da var vi godt våde og trætte og der gik heller ikke lang tid før at vi gik omkuld. I anledning af at det jo var juleaften havde vi egentlig planlagt at gå ud og spise på en god restaurant og derefter se på julelys et par blokke væk, men da vi kom op til overfladen igen druknede vores plan. Desuden regnede det, så kæmpede os i stedet ned i hotellets bar og fik en drink og spiste på hotellets restauranten, inden vi gik op og omkuld igen. Sikke en jul 😊.
Vores tasker var dog ikke kommet endnu…
