Søndag d. 3. august
I dag skal vi på tur! Ud at se noget. Vi havde fundet to muligheder som børnene blev forelagt mens vi spiste morgenmad: et frilands-museum mod syd eller en besøgs-sæter mod nord. Det blev frilands-museet i Nesby der løb med sejren, så madpakker blev smurt og bilen blev pakket og afsted kørte vi. Museet hedder Hallingdal Museum Nesbyen og ligger ca. 40 minutters kørsel fra Ål, hvor vi bor. Vi var fremme lidt over 11.
Museet er et frilandsmuseum i stil med vores derhjemme, hvor man kan se indrettede huse fra gamle dage og forskellige tider. De havde en lille fast udstilling i hovedbygningen som vi startede med at se - der fik vi set norske nationaldragter og hørt hardangerfela. Derefter gik vi udenfor, men der var noget mærkeligt ved husene. De var alle låst af! (I modsætning til på Frilandsmuseet derhjemme) Det var altså lidt skørt at man skulle stå og glo ind af vinduerne for at se hvordan folk havde boet i gamle dage. I det mindste fandt vi en stor solbærbusk med modne solbær, og det hjalp lidt. Herefter forsøgte vi at finde et sted at spise frokost, men der var ingen bordebænkesæt at finde på området, kun bænke. Nå, men så skidt da, vi har spist på bænke før. Nu skulle Astrid tisse! Okay, intet problem, vi havde set et toilet mit på området tæt på der vi sad og spiste. Det var så bare låst (?!), øv bøv. Det kostede et sæt rene bukser. Øv! Mystisk sted.
Inde i et af husene var der en udstilling om besættelsen af Norge, hvilket var rigtig interessant, men alt i alt får museet altså ikke en anbefaling med herfra.
Efter den lidt flade fornemmelse på Nesbyen havde vi brug for noget andet at lave. På vejen dertil havde vi set skilte til et meteorit-krater, og deres hjemmeside så rigtig fin ud, og så var det kun 10-15 minutters kørsel væk. Vips var vi på vej afsted for at se hvad det havde at byde på - Astrid gik omkuld i bilen på vejen dertil. Gardnos Meteoritpark hedder det og centeret er lavet midt i et stort meteoritkrater fra for 500 millioner år siden. På hjemmesiden (som vi, indrømmet, kun skimmede) virkede det til at der måske kunne have været en udstilling ala Planetarium, men museet var blot en lille hytte hvor man kunne købe billetter. Man kunne så komme på en times guided tur rundt i skoven for at se spor efter krateret. Sagen var bare den at Astrid nu stod og sov i klapvognen og at turen ikke er klapvognsmulig, så det endte med at blive et nej tak. Det syntes Aksel bestemt ikke var rimeligt (at det så også kostede spidsen af en jetjager i entre bidrog måske også til vores modvilje).
Som et plaster på såret, og for at lave noget lidt sjovere, blev vi enige om at vi kunne køre tilbage til Ål hvor Top camp Hallingdal ligger. Det er en firestjernet campingplads med legeland, trætopsklatring og det hele. Det kunne godt gå an, selv for en skuffet dreng. Astrid kom over i bilen igen hvor hun sov videre og så kørte vi tilbage. På turen hørte vi så til gengæld podcasts om rummet :-)
For at moderen også skulle forblive mild og god stoppede vi ved de antik/genbrugsbutikker der lå ud til vejen og som vi havde set på vejen ud. Fremme ved topcamp fandt vi ud af at man altså skulle være en my højere end Aksel for at klatre (>110 cm), men det gjorde ikke noget, for så kunne vi gå i legeland i stedet. Astrid var for lille; vi tog en kort tur rundt sammen med en voksen, og så gik mor og Astrid ellers ud for at få en is og hoppe på hoppepude. Aksel og far blev i legelandet lidt og Aksel fik tonset rundt. Han blev ikke snydt for en is bagefter. Vi så de store børn klatre på klatrebanen inden vi kørte hjem.
Det var dejligt at slutte på en god oplevelse, på trods af den lidt forgæves museumsdag.
